Bestyrelsen har ønsket at finde en person med en stærk musikfaglig baggrund, som kan give vores repertoire nye impulser, og som kan bringe koret videre i vores musikalske udvikling.
Vi føler, at vi har fundet den rette kandidat, der lever op til vores ønsker i Gustavo Cardinal. Gustavo har et imponerende CV, og en meget stærk og bred baggrund indenfor musikken. 
Han kender os jo vældig godt, og har tænkt meget over, hvordan han skal bringe os videre.
Det vil - i første omgang - ikke være de store værker, der kommer på programmet, men han vil fokusere på nogle mindre udfordrende, men varierede stykker, hvor vi kan arbejde med forskellige komponister, sprog, kombinationer af stemmer, osv. til at udvikle vores fornemmelse for harmonien, stemmekontrol, rytme, mm. og allervigtigst, til at få mere glæde ved at synge sammen som ensemble.   
 
Vi er meget glade for, at Gustavo har ønsket at blive vores dirigent, og vi håber, at I alle vil byde ham velkommen. Gustavo lover, at vi også i fremtiden vil få lov til at høre ham spille klaver!
 
Klik her for at få dit eget GoMINIsite